MANDFOLK PÅ MTB

Mandfolk på MTB & B. Frem Sakskøbing 

Mandfolk på MTB og B. Frem Sakskøbing er et samarbejde imellem Guldborgsund kommune “Bevæg dig for Livet” og fodboldklubben B. Frem Sakskøbing. Konceptet “Mandfolk på MTB” er et landsdækkende projekt, hvis hovedmål er, at være et tilbud til dem, der måske har det svært, når der skal findes tilbud om motion. Det kan være enten på grund af overvægt, sygdom eller bare fordi motion i klub sammenhæng, er nyt for dig.
Opfylder du ikke disse ting, men bare er glad for at køre på MTB, er du selvfølgelig også velkommen.
I Sakskøbing er det eneste, der skal være opfyldt, at du er Mand.

Tovholder :
Jesper Nielsen 60 21 80 12
Martin Jørgensen 20 81 36 09

Sådan kører holdet :
I Mandfolk på MTB – B. Frem Sakskøbing køres der på mange niveauer. Nogen kører stærkere end andre og nogen er helt nye, og har brug for tid til, at komme i bedre form. Vi har i klubben fundet vores måde, så der er plads til alle. Det har vist sig, at holdet oftest ikke er ens fra gang til gang. Derfor tilpasses turen og holdets sammensætning til dem der er mødt op på dagen. Det er fast på turen, at der kører en tovholder forrest og en bagerst. De sørger for at alle kommer med hjem, samt er behjælpelige ved en evt. punktering.

Hvornår køres der :
Der køres fra B. Frem Sakskøbing’s klubhus hver tirsdag og torsdag kl. 18.30.

Hvordan kommer du i gang : 
Det foregår på den måde, at du bare møder op ved klubhuset, meget gerne lidt før kl. 18.30 hvor der køres.
Der er også mulighed for at melde din ankomst på facebookgruppen “Mandfolk på MTB – B. Frem Sakskøbing”. Her bliver der lavet et opslag om turene, som oftest dagen før. I opslaget er det muligt under “kommentar” at skrive hvis man kommer. Så er du i gang!

Hvad kræver det for at komme i gang :
Det kræver en cykel og en cykelhjelm. Men det er en fordel, at der køres på en mountainbike. Der køres på grusveje og skovveje, hvor de brede dæk og affjedring på cyklen, gør turen sjovere.
Har man lyst til at afprøve om dette cykelfællesskab er noget for dig, og du ikke lige har en MTB i garagen, er der mulighed for at låne en MTB af klubben til de første par gange. Har man brug for en lånecykel, kontaktes Jesper eller Martin.

Hvad koster det :
Det koster ikke noget de første par gange. Kontingent er kr. 200,00 halv årligt.
For kontingentet får du kaffe efter turene, samt mulighed for at benytte klubhusets faciliteter. Det er bl.a. bad samt muligheden for at skylle cyklen efter turen og deltagelse i aktiviteter/arrangementer. Derudover er der fordele ved at handle hos følgende :
Larsson Cykler i Maribo, her får du 20 %
Sakskøbing Cykler hos M. Skotte, her får du 15 %

Hvad er der af regler for dig :
* Der kan ikke køres med holdet uden cykelhjelm
* Du skal være mand
* Vi ser gerne at du melder til på facebookgruppen med et “kommer”. Tilmeldingen gør det nemmere for tovholderne at planlægge dagens tur.
* Link til facebookgruppe :       
   https://www.facebook.com/groups/BfremsaksMandfolk/

* Link til indmeldelse i B. Frem :
   https://bfremsaks.dk/indmeldelse/